Vi har også gjort Frydkjær opmærksom på, at vores undertag nu har ligget i 4 måneder uden at være tildækket. Det er det maksimale, undertaget må ligge, hvis producentens garanti skal dække. Det resulterede i, at der fredag blev lagt pressening over hele taget! Det er simpelthen ufatteligt, at vi gang på gang skal agere byggeledere og trække i trådene for at få gang i sagerne.
En ting fungerer dog fuldstændigt upåklageligt i det firma. Frydkjærs faktureringsfunktion. I går modtog vi sidste a conto, som forfalder den dag, det sidste arbejde er udført. Her er Frydkjær for en eneste gang skyld forud for deres tid. Det er godt at være i god tid, så vi har regningen liggende til prompte betaling.
Indendørs er der sket lidt torsdag og fredag. Alle vinduerne er blevet fuget, og ventilationsfolkene har monteret aftræk og sat Nilan ventilationsstyringen op.
Ugens bummert: Det er lykkedes dem at bore et "flot" hul ved siden af ventilationshullet i vores flotte nymalede lofter! Det betyder reparation af dampspærre, filt, spartling og maling igen! Tjaa, hvad skal vi sige....?

Ingen kommentarer:
Send en kommentar