søndag den 12. april 2009

Uge 15 - huset er malet

Det har været en forholdsvis stille påskeuge. Ingen murere = ingen filsede gesimser = ingen tagrender = forsinket tag. Ja, det var nok lidt for optimistisk at tro på, at det kunne falde i hak inden påske! Vi håber, de dukker op på tirsdag og får de sidste ting på plads.
Tømrerne har været forbi for at lægge gulve, men de var ikke tørre nok, til at de turde gå i gang med det. Tagrenderne kunne de jo heller ikke sætte op, så de var lidt gnavne. Men de kastede sig over køkkenelementerne, som I kan se på billedet. De var der dog kun en enkelt dag, så smuttede de igen og kommer efter påske, når malerne er færdige.
Og malerne er færdige. Vi har fået nogle flotte hvide lofter og vægge og det ser helt beboeligt ud :o) De kommer igen, når VVS'eren og elektrikerne er færdige for at male karme og paneler. Og så skal vi lige ha' repareret nogle vinduer og døre, som har fået nogle knubs.
Vores haveskur er færdig! Ja, det er næsten synd at kalde det for et skur. Det er formentlig det flotteste i hele Kirke Værløse :o) Det mangler kun et håndtag, så kan vi begynde at flytte haveredskaberne ind.
I påsken har vi gravet ud for at gøre plads til vores stauder. Her er de midlertidigt parkeret indtil vi finde ud af hvor staudebedet skal være. Gartneren sikrer, at de ikke bliver for tørre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar