søndag den 15. februar 2009
Uge 7 - Murene er gået hjem!
Det har været en meget stille uge på Kildebakken. I mandags kom murerne, men kun for at fjerne noget stillads og deres container med værktøj! Meget mærkeligt! Det forlyder, at de har forladt pladsen på grund af et mellemværende med Frydkjær. Det er sgu ret frustrerende. Vi har kimet Frydkjær ned, og vi har nu fået at vide, at murerne kommer igen på mandag - altså i morgen. Tirsdag kommer tømrerne og sætter dampspærre og gipslofter op. Så vi krydser fingre for at de gør det! Gesimsen er endnu ikke afklaret og vi få bare en sludder for sladder.
Ja, og ellers er det ikke lykkedes os at få afklaring på andre udeståender. Det hjalp IKKE at holde møde med den projektansvarlige. Han har ikke givet os svar på et eneste af vores udeståender og han har altid telefonsvarer på, når vi ringer og rykker. Vores mails svarer de heller ikke på. Vi har altså stadig sager, som er mere end 4 måneder gamle, som vi ikke kan få svar på!!
Så det var den uge - meget træls. Vi håber, der er mere skred i tingene i næste uge.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar