onsdag den 28. januar 2009

Uge 5 - 4 friske murer

Det var en fornøjelse at besøge Kildebakken i dag. Se her hvad der sker - og tjek lige den nye dør.
4 friske muresvende er igang med mørtel og sten og det er så flot. De synes også det er nogle flotte sten vi har valgt og de sagde det ville rigtig pænt. Nu håber vi at vejret holder sig over frysepunktet, så de kan blive færdige i en fart.
Indenfor murene er der gang i tørreapparatet, som suger al den fugtig luft ud af huset. Det kommer nok til at tage et stykke tid og det bliver sk... dyrt i strøm. Jørgen følger måleren meget nøje.
Gipspladerne er også leveret og ligger klar til at blive monteret i loftet. Det er skønt der sker noget.

torsdag den 22. januar 2009

Uge 4 - Møde med Frydkjær

I dag har vi haft møde med Frydkjær, for at få en afklaring på alle de punkter som efterhånden har hobet sig op uden vi har fået svar på vores henvendelser. Det gik nu meget godt - altså forudsat at de følge op på de aftaler vi nu har lavet. Der er bestilt nye rammer til vinduerne, afløbet på badeværelset flyttes og brusevingen flyttes 10 cm, så den passer til hullet i gulvet. Der følges op på naboens forsikringssag og på de brønde som vi ikke kan finde på grunden - men har betalt for! Lofttrappen i bryggerset skal vendes, så den placeres på langs af rummet. Dette var blot et lille udpluk fra vores liste.
I denne uge bliver der isoleret på loftet og på fredag er det planen, at starte udtørring af huset.
Elektrikerne er færdige med at trække ledninger. Det lykkedes os at få flyttet nogle fejlplacerede kontakter, bl.a. den på billedet som skulle flyttes til højre. Den måtte dog flyttes 2 gange, da vi synes den først skrå flytning var lige lovlig kreativ - og bestemt ikke lovlig!
På mandag skulle der komme mursten, så murerne kan komme igang med skalmuren.

onsdag den 14. januar 2009

Uge 3 - Der trækkes el-ledninger

Nu sker der igen noget på Kildebakken. I dag kunne vi til vores store glæde konstatere, at VVS'eren har været forbi og har tilsluttet rør til vand og afløb. Han han også installeret et flot gasfyr fra Vaillant og en varmtvandbeholder. Der bliver rigeligt varmt vand til os.
Der er mange ledninger at holde rede i. To elektrikere var i fuld gang med at trække el-ledninger og fræse ud til kabler i væggene. Vi opdagede, at der manglede en stikkontakt i stuen, men den når de at opsætte inden de er færdige på fredag.
Og så skal der mures. Der er kommet en masse insoleringsmateriale, men om det skal på loftet eller mellem murene vides ikke. Vi er desværre meget afhængige af vejret, fordi der kun kan mures, når vi ikke får nattefrost. Ellers er der nemlig risiko for frostsprængninger i murene.
Så vi håber på kedeligt gråvejr.
Tømrerne mangler også at lægge undertaget færdigt. Når det er gjort, skal de lægge isolering efter elektrikerne har trukket ledningerne.
Frydkjær har lovet os en byggeplan i denne uge. Hurra for det. Vi har rykket 3 gange men uden resultat. Vi har også bedt Frydkjær om et møde. Der er efterhånden gået 4 måneder siden vi skrev den første mail til dem - og vi har endnu ikke fået svar på vores spørgsmål. Derfor har vi bedt dem om et møde og det skal vi ha' i næste uge.

lørdag den 3. januar 2009

Uge 1 - Rejsegilde

Det er lørdag den 3. januar 2009 og vi har inviteret naboerne til rejsegilde på Kildebakken. Håndværkerne var ikke så interesseret i at spise pølser og holde rejsegilde - de vil hellere hjem til fyraften. Men vi besluttede, at holde traditionen i hævd og håber, at det vil bringe lykke til vores nye hjem. Så derfor blev det lørdag efter nytår, hvor de fleste har fri og kunne kigge forbi.
Jørgen medbragte et gasblus så vi kunne holde gryden og pølserne varme. Pølsebrødene fik vi lov at varme i ovnen hos Anna. Kold kartoffelsalat var der også på bordet - og den levede op til sit navn idag! Det var en kold omgang og det blæste kraftigt op over middag. Heldigvis havde alle taget det varme tøj på - humøret var højt og snakken gik.
Det var svært at komme op på taget, fordi der var lagt presseninger på, men det lykkedes Jørgen at hamre pinden på en lægte som strittede ud over gavlen.
Det var hyggeligt, at hilse på alle naboerne og vi glæder os til at flytte ind. Trine og Mette får sig en "pølsesnak".